
Lokale regler
Lokalregler for Dragør Golfklub
Hvide markeringer: Out of bounds
Røde/gule markeringer: Strafområder
Blå markeringer: Areal under reparation
Grøn top: Område med spilleforbud
Markeringer kan være pæle, plader og/eller malede striber.
1) Afstandsmarkeringer (MLR F-18)
Alle malede sten samt røde, gule og hvide markeringer i fairway, som angiver afstande, behandles som ikke flytbare forhindringer – lempelse uden straf. 16.1.
Straf for overtrædelse af lokalreglen: Den generelle straf.
2) Beskyttelse af unge træer (MLR E-10.1)
Træer med blå bånd, vandposer eller støttepæle er områder med spilleforbud:
- Hvis en spillers bold ligger hvor som helst på banen, undtagen i et strafområde, og den ligger på eller berører et sådant træ, eller et sådant træ er til gene for spillerens tilsigtede stance eller område for tilsigtede sving, skal spilleren tage lempelse efter Regel 16.1f.
3) Trærødder i det generelle område tæt på fairway (MLR F-9)
Hvis en spillers bold ligger i det generelle område, og der er gene fra synlige trærødder, der er i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, eller i roughen inden for 3 køllelængder fra kanten af området, klippet til fairwayhøjde eller lavere, behandles træets rødder som areal under reparation. Spilleren må tage lempelse uden straf efter Regel 16.1b,
Men lempelse er ikke tilladt, hvis træets rødder kun er til gene for spillerens stance.
4) Out of bounds hul 1 og 4 (MLR A-2.1)
Den banenære kant af Grøften bagved hul 1 definerer banens grænse. “Out of bounds” grænsen forsætter med grøften videre langs venstre side af hul 4 frem til den hvid pæl for enden af grøften ved hul 5.
5) Out of bounds klubhus (ved hul 18) (MLR A-1)
Klubhuset med tilhørende terrasse er defineret som out of bounds.
6) Lempelse for gene nær greenen (MLR F-5.1)
Bold i det generelle område: Spilleren kan tage lempelse efter Regel 16.1b, hvis et vanddæksel er
- På spillelinjen, og er:
- På eller inden for to køllelængder af greenen, og
- Inden for to køllelængder af bolden.
Men der skal tages fuld lempelse, både fra den fysiske gene og genen for spillelinjen. Undtagelse – ingen lempelse, hvis valg af spillelinje er klart urimelig. Der er ingen lempelse efter denne lokalregel, hvis spilleren vælger en spillelinje, der klart er urimelig.
7) Lempelse for veje og stier (MLR F-17)
Alle veje og stier på banen, selv hvis de ikke er kunstigt overfladebelagte, behandles som ikke-flytbare forhindringer, hvorfra lempelse uden straf tillades efter Regel 16.1.
Denne regel gælder ikke oplevelsesstien (den sti som løber fra hul 1 og forsætter ned til green hul 16) samt almindeligt slid som f.eks. højre side af fairway på hul 18, der ikke er at betragte som en sti.
8) Drop bold på fairway ved bold Out of Bounds eller mistet (MLR E-5)
Når en bold er out of bounds eller mistet, må spilleren med 2 strafslag efter Standard lokalregel E-5 (se opslag i klub/hjemmeside HER ) droppe en bold indtil to køllelængder inde på hullets fairway, ikke nærmere hullet, end hvor bolden krydsede OB grænsen eller skønnes mistet. “Fairway” er græs i det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere, inkl. hullets tee-områder.
Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel 2-8: Generel straf efter Regel 14.7a.
Godkendt DGU, april 2025.
DG midlertidig lokalregel E3
Gældende fra lørdag d. 23. august 2025
Standard lokalregel E-3 gælder for det generelle område klippet til fairway højde med tillæg vedr. overgange hul 2, 3, 8, 13, 14, og 17.
“Når en spillers bold ligger i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at placere den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde:
- Referencepunkt: Boldens oprindelige sted.
- Størrelse af lempelsesområdet målt fra referencepunkt: 1 køllelængde fra referencepunktet, men med disse begrænsninger:
- Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
o Må ikke være tættere på hullet end referencepunktet, og
o Skal være i det generelle område.
Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at placere bolden og anvende procedurerne for genplacering af en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e.
Bolden må renses når denne lokal regel anvendes.
Ud over ovenstående gælder dette også for gennemgangen på hullerne 2, 3, 8, 13, 14 og 17 hvor området er defineret som en firkant afgrænset af 2 køllelængder fra yderste træ i hver side og 2 køllelængder fra midten af linjen mellem træerne,
REGEL- OG ETIKETTEUDVALGET

LOKAL INFORMATION
DET ER KUN GREEN BUNKERS
Betonbunden er en ikke-flytbar forhindring, og hvis der er reel risiko for, at man slår ned i den i gennemsvinget, er der lempelse efter Regel 16.1c.
https://www.randa.org/da-DK/rog/the-rules-of-golf/rule-16
Det vil sige, at man uden straf kan droppe en bold i bunkeren inden for en køllelænge fra det nærmeste sted, hvor den risiko ikke er der, og ikke nærmere hullet. Hvis man ikke kan finde et sted i bunkeren ikke nærmere hullet (eller hvis man bare ikke ønsker at droppe i bunkeren), må man med ét strafslag droppe bag bunkeren i flaglinjen. Hvis man er i tvivl om, hvor tæt betonen er i forhold til bolden, må man undersøge dette ved forsigtigt at stikke en tee ned i sandet.
Golfreglernes 16.1c giver en spiller ret til lempelse for en bold i en bunker, hvis et unormalt baneforhold er til gene for slaget. Det vil betonbunden være, hvis der ikke er tilstrækkeligt med sand under bolden. Det vil være spillerens vurdering, om det påtænkte slag har en sådan dybde, at det vil ramme betonbunden.
Fortolkning 8.1a/7 og fortolkning 12.2b/2 giver spilleren ret til med en tee at undersøge, om en forhindring kan genere spillerens slag, og dette er også gældende i en bunker.
Hvis ens stance mærker betonen, kan man også tage lempelse efter ovenstående fremgangsmåde.


