Informationsmail til medlemmer af Dragør Golfklub
Kære medlemmer
Fra 1. december og frem til baneåbningen i marts/april indføres der en række midlertidige ændringer i den daglige drift og i måden, vi kan benytte faciliteterne på.
Tiltagene skal sikre, at vi passer bedst muligt på både bane, udstyr og installationer gennem vinterperioden.
Driving Range
- Vi kan i vinterperioden ikke garantere bolde i boldautomaten, da risiko for sprængte vandrør m.m. gør, at vi ikke kan holde systemet i normal drift.
- Der kan i perioder være for mudret til boldopsamling. Det betyder, at du selv må samle bolde ind med skubbe bold samleren eller i en spand.
- Vi vil primært benytte ældre rangebolde for at skåne de nye og på den måde bevare de nye boldes kvalitet til næste sæson.
Spil på 18-huls banen
- Fra 1. december er det ikke muligt at køre i buggy.
- Trolleys er fortsat tilladt.
- Der spilles fra grønne måtter på fairway, og der skal lægges op i roughen.
- Vi spiller på sommergreens, så længe forholdene tillader det. Sne og frost kan dog gøre spil umuligt.
- Ved længerevarende vintervejr vil vi – i samarbejde med greenkeeperstaben – etablere alternative muligheder. Det kan være vinterhuller, og i kortere perioder kan det blive de velkendte og populære tønder.
Par 3-banen
- Par 3-banen er altid åben uden restriktioner.
Vi takker for jeres forståelse og fleksibilitet i vinterperioden. Tiltagene er nødvendige for at beskytte anlægget bedst muligt, så vi kan få en stærk start på den kommende sæson.
Med venlig hilsen
Dragør Golfklub

