SVENSK-DANSK GREENKEEPER-DUO

DE TO NY ANSATTE

Dragør Golfklub er blevet beriget med to nye ansigter. Navnene er Michael ’Micke’ Uppgren og René Lindholm Jensen. Læs her mere om klubbens to nyansatte greenkeepere

Af Michael Bech

PORTRÆT

Omkring årsskiftet 2023 og 2024 fik chefgreenkeeper Nicholas Juul Andersen besked om, at to af hans mangeårige greenkeepere ønskede nye udfordringer.

Nicholas gik derfor på jagt efter to nye ansigter, der kunne overtage arbejdet og sikre at banen i Dragør holder et pænt niveau på trods af en meget høj belægning.

Valget er faldet på Michael ’Micke’ Uppgren på 52 år fra Malmø i Sverige og René Lindholm Jensen på 55 år, der bor i Vallensbæk. Begge kommer faktisk fra samme klub; nemlig Rungsted Golfklub, hvor de har arbejdet de seneste hhv. 2 år og 1 år.

Hvorfor skiftede I til Dragør Golfklub?

Micke: For mig var det rart at kunne skifte til Dragør, da jeg kører over Øresundsbroen hver dag. Så det var meget nemmere.

René: I Rungsted havde vi nogle weekendvagter, som jeg havde svært ved at få til at harmonere med mit privatliv. I Dragør har vi fundet en fin løsning på det.

Hvorfor blev I greenkeepere? Hvad er jeres baggrund?

Micke: Jeg er uddannet elektriker og blev arbejdsløs i 2006. Som arbejdsløs spillede jeg meget golf og fik derfor ideen til at blive greenkeeper. Efter at have taget et kursus havnede jeg i Malmø Golfklub og blev glad for arbejdet. Siden har jeg været i Ledreborg Golfklub ved Lejre og Ljunghusen Golfklubb, og det blev også til 7-8 år i Royal Golfklub i København. Inden jeg kom til Rungsted Golf.

René: Jeg er uddannet skovarbejder. Sammen med min kæreste flyttede jeg til Møn, hvor golfbanen var ved at blive bygget. Banen manglende tilbage i 1992 en mand, og sådan kom jeg ind i branchen. Siden var jeg i Falster Golfklub, hvor jeg også var chef. Efterfølgende tog jeg greenkeeperuddannelsen i England. Desuden har jeg været chef i CGC i Vallensbæk fra 2003 til 2008. Ligesom jeg har været tre år i Hedeland Golfklub.

Har I et speciale indenfor greenkeeping, der særligt interesserer jer, og som I synes er fedt at arbejde med?

Micke: Der er ikke noget speciale som sådan, men jeg elsker friheden og arbejdet udenfor. Det er fedt at have muligheden for at komme med ideer til løsninger på banen.

René: Det er bare et fedt arbejde. På et tidspunkt var jeg væk fra branchen i 6 år, fordi jeg arbejdede som gartner. Der savnede jeg livet som greenkeeper hver eneste dag.

Største oplevelse som greenkeeper?

Micke: Jeg har været med til at klargøre banen på Ledreborg til ECCO-touren. Alt skulle bare være perfekt. Man går op i de mindste detaljer, intet vender forkert. Det er fedt.

René: Jeg har været med på Challenge Tour nogle år. Der skal alt bare spille, og der er ikke tid til fejl. Det er kanon. Jeg har også været ovre og hjælpe på Europa Touren i Himmerland. Det er fedt at få det til at gå op i en højere enhed.

Spiller I selv golf og i hvilket handicap?

Micke: Jeg spillede meget som ung, men efter jeg blev greenkeeper, spiller jeg ikke helt så meget mere. Som ung spillede jeg i handicap 9-10, i dag er jeg i cirka i handicap 18.

René: Jeg spiller ikke så meget, som jeg gerne ville. Men ja, jeg spiller. Mit handicap ligger på 15,9.

Når I ikke arbejder i Dragør Golfklub, hvad laver I så i fritiden?

Micke: Jeg blev far for to et halvt år siden. Jeg blev altså far som 50-årig, så det var en stor og fantastisk omvæltning. Min kone og jeg prøvede længe at få børn og endelig lykkedes det! Vi har fået en lille pige – Micelia – og min kone og jeg giver hende al vores tid. Det er fantastisk.

René: Jeg har to døtre, hvoraf den ene har givet os et barnebarn, så det bruger jeg en masse tid på. Desuden klatrer jeg i træer, ha ha. Men ja, jeg fælder træer for folk, der har brug for en top-kapper – altså fælder træer fra toppen.

Nu har I gået på banen i fire måneder. Har I nogle opfordringer eller forventninger til medlemmerne, som kunne gøre banen endnu bedre?

Micke: Generelt opfører medlemmerne sig eksemplarisk, men tee-kopperne er til tees og ikke til øldåser.

René: Ja, og så er der klassikeren: Vi kunne få endnu bedre greens, hvis alle gjorde lidt mere for at rette nedslagsmærker.

Hvad er den bedste bane, I selv har spillet?

Micke: Nyali Golf & Country Club I Mombassa i Kenya. Banen var måske ikke den bedste golfbane, men den lå i fantastisk natur. Jeg oplevede at lave et indspil på green, hvor der pludselig kom en abe ind på green og løb afsted med bolden, ha ha.

René: TPC Deere Run lidt vest for Chicago i USA. Den spillede totalt. Det er jo en PGA Tour bane fra øverste hylde. Der er ikke noget, der vender forkert. Servicen var totalt i top.

Hvad synes I om banen i Dragør? Hvor er der plads til forbedringer set med greenkeeper-briller?

Micke: Efter vi har fået robotter, har vi jo fået frikøbt en del tid til arbejde andre steder på banen. Jeg tænker, at vi dermed kan forbedre bunkers. Jeg havde ikke været på banen før, jeg fik jobbet, men jeg blev meget positivt overrasket over banen.

René: Teestederne, der er lange og smalle bliver slidt for hurtigt af både spillere og maskiner. Dem burde vi alle lave bredere og større, men det er jo også planlagt til at ske fremadrettet.

Hvis I havde frie hænder og frie midler – hvad ville I så få lavet på banen?

Micke: Fairways skulle have en stor omgang vertikalskæring og luftning og nysåning, så kunne det blive endnu bedre. Den slags koster mange penge, men det er vel ok at drømme.

René: Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik plantet flere træer de rette steder og med den rette form, så ville hele banen blive endnu pænere.

Hvorfor kommer I så bare ikke i gang?

Micke: Ha ha. Vi er lige startet, ro på. Vi skal nok nå det hele.

René: Vi er et godt team, det hele skal nok komme. Jeg er sikker på, at vi får løftet hele banen betydeligt de kommende år.