Efteråret nærmer sig og lyset forsvinder ganske hurtigt nu.
Så ja det er den tid på året, hvor vi begynder at tænke på regn og vind og lavere temperaturer.
Lige hvad angår Dragør Golf klub, sidder vi så småt bare og venter på det sker.
Tørken har endnu en gang været ganske ubarmhjertig ved blandt andet vores fairways, og efterlader os igen i år med et ristet anlæg og faktisk en lille smule værre end andre år.
Vi får simpelthen for lidt regn fra oven, og vi er desværre uhyggeligt afhængig af det, fordi ellers ender vi op med at skulle reetablere det hele igen, som så er tilfældet nu.
Det giver en hel del hovedpine for både spillere og ansatte, og vi kan intet stille op når det sker.
Samtidigt har vores vandingsanlæg også drillet os gennem sæsonen, og det er nu ikke fordi vi har manglet vand i søerne, men derimod fordi vi får alt for meget skidt og vegetation op i pumperne, og dermed ”kvæler dem”. Og hvis i har oplevet skylle render i bunkers er det 9 ud af 10 gange derfor.
Det er en ting vi skal have løst, så vi fremadrettet undgår de her situationer, og det er ikke her og nu fairways vi løser problemet på, men kun der hvor vi for nuværende kan vande i forvejen og det vil sige greens og tee´s.
Vi bruger et sted mellem 6000 – 10000 kubikmeter vand årligt på at vande greens og Tee´s og nyplantede træer, hvilket søerne som vi jo tager vandet fra til at vande med, lige præcis kan give os.
Skulle vi derimod vande fairways (og ja tak til det) skal vi bruge ca. 30000 kubikmeter vand yderligere. Og for lige at sammenligne det med min egen husstands årlige vandforbrug anvendte jeg sidste år 45 kubikmeter vand i hele 2024.
Det svarer nogenlunde til den mængde vi pumper ud på 4 timer i Dragør Golf Klub, eller lige under halvdelen af det vi bruger i døgnet kun på Greens og Tee´s, så vand er klart en livsnerve for at holde græsset grønt.
Som sagt har vi en hel del renoveringsopgaver, på vores anlæg som følge af tørken, og vi har også både frø og gødning og de nødvendige redskaber på lager til at klare opgaven, når ellers vi får lidt mere kontinuerlig regn.
Og forhåbentlig kan vi gøre mange af disse ting her uden at genere jeres spil, og så skal det hele nok blive grønt igen.
Efterårets andre store ting udover at få græs igen, er næste etape af oprensningen af søer, som begynder indenfor få dage. Vi mangler stadig at fjerne en masse siv fra søerne, og vinduet for den operation åbnede 1 sep. Så inden længe vil i se at vi begynder at rense søerne op igen, og køre en masse vegetation væk.
Derudover er der nu mulighed for at følge det helt nye shortgame projekt, oppe mellem tee 9 og puttinggreen, som vi begynder at bygge i starten af oktober, der kommer en helt ny og rigtig green til indspil og med varierende højder og bunkers og kurver, simpelthen for at forbedre jeres træningsmuligheder. Det har længe været tiltrængt og nu sker det endeligt, der kommer vand og sprinklere på så vi kan holde det grønt, og det tyder på en kæmpe opgradering af netop mulighederne for at øve sig mere målrettet, vi forventer at anlægget kan tages i brug sommeren 2026 når det hele er groet til.
Vi har gennem DGU søgt om midler til netop dette projekt og har meget glædeligt fået tilsagn om 125.000 kr. hvilket er helt fantastisk, og tak til alle jer der hjalp med dette i ved hvem i er, men derudover fik vi helt uventet hjælp fra sidelinjen af Rema 1000 Kongelundsvejen ved Allan Christensen med 25000 kr. og det er vi dybt taknemmelige for.
projektet er forholdsvist omkostnings tungt og det her gør bare at vi tør starte på det. Så 1000 tak for jer, det gør en kæmpe forskel.
Yderligere har vi tanker om renovering af tee 17, vi har en drøm om at hæve tee 17 både 56/58 og 51 op til oplevelses linjen og dermed få et teested der minder om både tee 11 og tee 3, det kræver lidt ændring i vejen til teestedet, men det vil klart give en bedre oplevelse at kunne følge bolden oppefra i stedet for det nuværende, samtidig vil vi også renovere de sammengroede mounts højre for tee 17, og erstatte det med klippet græs, så man kan se spillere på hul 13, der er for mange blinde slag hvis jeg kan udtrykke mig på den måde, og ingen chance for at reagere hvis der kommer en vildtflyvende bold.
Nyd resten af varmen som sommeren giver os, vi glæder os til at møde jer på banen.
Tag fat i os og spørg hvis i vil høre mere om projekterne.
Vi ses derude
Med venlig hilsen
Nicholas Juul


