OK aftale med Dragør Golfklub

 

Kære medlemmer

Vil du være med til at skabe endnu bedre rammer i Dragør Golfklub – helt uden at det koster dig en øre?

Vi har indgået en samarbejdsaftale med OK, som gør det muligt at støtte klubben hver eneste gang, du tanker benzin, diesel eller el – eller hvis du er OK-el­kunde derhjemme.

 

Det fungerer helt enkelt:
Hver liter eller kWh, du tanker, giver 5 øre direkte til Dragør Golfklub, når du bruger OK-appen eller dit OK-kort, uden at det koster dig det mindste. Det kan lyde som små beløb  – men det åbner store muligheder for klubben.

Og faktisk kan du samtidig spare penge, da OK’s listepriser ofte ligger omkring 10 øre under de større tankstationers.

Når du bruger el derhjemme, så får klubben faktisk også 1 øre pr. kWh du forbruger, hvis du har OK som leverandør.

 

👉 Her kan du se, hvor nemt du støtter:
https://www.ok.dk/privat/stoet-lokalt/til-klubberne/saa-nemt-faar-du-sponsorkroner-i-klubkassen  så kom endeligt i gang med at downloade app’en.

Fortæl det meget gerne til din nabo, din gode ven og en masse bekendte.

 

Din støtte betyder noget.
Vores mål er at bruge midlerne til at skabe et nyt, indbydende loungeområde i klubhuset – et sted hvor du kan slappe af, mødes med andre medlemmer og nyde klubånden, også når du ikke bruger restauranten.

Tak fordi du hjælper med at styrke fællesskabet og gøre Dragør Golfklub endnu bedre.

 

Med venlig hilsen
Dragør Golfklub