Midlertidig lokalregel om lejeforbedring gældende fra 17. juli 2021.
Den manglende regn de seneste måneder har medført tørre pletter på græsområder og i særdeleshed på fairway.
Derfor indføres fra den 17. juli 2021 og indtil videre:
Spil med lejeforbedring
“Når en spillers bold ligger i en del af det generelle område, klippet til fairwayhøjde eller lavere (fairway og fringe), må spilleren tage lempelse uden straf én gang ved at droppe den oprindelige bold eller en anden bold i og spille den fra dette lempelsesområde.
Områderne ved overgangene på hul 2, 3, 8, 13, 14 og 17 defineres som værende en del af fairway to køller inde fra første træ i hver side samt 2 køller udmålt fra toppen af overgangen:
- Referencepunkt: Boldens oprindelige sted.
- Størrelse af lempelsesområdet målt fra referencepunkt: En køllelængde, men med disse begrænsninger:
- Begrænsninger for placeringen af lempelsesområdet:
- Må ikke være tættere på hullet end referencepunktet, og
- Skal være i det generelle område.
Særligt for Fairway gælder:
Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at droppe bolden og anvende procedurerne for drop af en bold
Særligt for overgange gælder:
Når der gøres brug af denne lokalregel, skal spilleren vælge et sted at placere bolden og anvende procedurerne for genplacering af en bold efter Regel 14.2b (2) og 14.2e.
Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a.”
Indførsel af denne lokalregel medfører ikke ændringer i handicapregulering.
Regel- og etiketteudvalget