Ny banerekord på Dragør Golfbane

Dragør Golfklubs klubmester Emil Tingsted Blum, der kun er 17 år og derfor stadig junior, satte en fantastisk ny banerekord fra tee 58 i forbindelse med onsdagsturneringen d. 29. juni. Den nye banerekord er på 63 slag og kom til verden efter 9 birdies, 8 par og en bogie. Det bliver spændende at følge kæmpetalentet Emil i den kommende tid. Og Dragør Golfklub har for tiden en af landets bedste ungdomsafdelinger, så det tegner til en lys fremtid for elitegolfen i Dragør.