Kære medlem af Dragør Golfklub

 

Vi er glade for at kunne meddele, at vi igen i år tilbyder alle medlemmer af Dragør Golfklub et medlemskab af SIMGOLF gennem klubben.

At være en helårsklub er et vigtigt strategisk mål for Dragør Golfklub – og her spiller SIMGOLF en central rolle. Vi har forhandlet en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at fastholde aktiviteterne og styrke fællesskabet.

Det betyder, at du sparer ca. 900 kr. i forhold til selv at melde dig ind – samtidig får du adgang til attraktive rabatter på de timer, du kan købe i SIMGOLF.

Klubben har desuden reserveret pladser til Junior-, Elite- og Begyndertræning. Disse træninger vil være delvist selvfinansierede, men Dragør Golfklub yder også et tilskud til disse tre grupper.

I modsætning til tidligere gives der ikke særskilte tilskud til klubber i klubben. På årets generalforsamling blev det tydeligt, at medlemmerne ønskede en mere gennemsigtig proces samt en reduktion af klubbens udgifter til SIMGOLF.

Med den nye aftale har vi imødekommet begge ønsker:

  • Alle medlemmer betaler det samme uanset eventuel tilknytning til en klub i klubben.
  • Vi sikrer samtidig, at vi for et lavere beløb end sidste år, fortsat kan tilbyde aktiviteter hele året rundt.

 

Som en del af aftalen fortsætter vi også med Dragør Golfklubs onsdag aften og fredag formiddags turneringer i SIMGOLF. Her kan deltage for kun 100 kr. – hvilket er under halv pris for en fuld 18 hullers turnering i SIMGOLF.

Du vil i løbet af kort tid modtage en særskilt mail med praktisk information om, hvordan du skal forholde dig i forhold til indmeldelse i SIMGOLF og bookning af tider. Vi anbefaler, at du melder dig ind så tidligt som muligt, så du får mest muligt ud af medlemskabet og kan udnytte fordelene gennem hele vintersæsonen.

Vi håber, at du vil tage godt imod tilbuddet og være med til at bakke op om klubbens helårsaktiviteter.

 

Med venlig hilsen
Dragør Golfklub