Vigtig baneinfo

Sommerbanen lukker søndag eftermiddag, og er dermed lukket frem til sæsonstart 2025.
Det har været en god lang sæson, og i har fået spillet en masse golf, men fra mandag morgen er det vinterbanen der tages i brug, og pga. vand på banen er der også lukket af for kørsel med buggy og monoscootere allerede nu.
Vi glæder os rigtig meget til at se jer igen på banen, med nogle nye opgraderinger på anlægget, som bliver virkelig fantastiske.
Da vi har en del ferie der stadig skal nå at afholdes frem mod jul, vil der ikke være den store aktivitet på banen, dog vil der stadig være et par greenkeepere på banen de næste par uger.
Vinter bane sæson 2024- 2025
Vi vender igen spilleretningen om således, at man starter ved 18. green og spiller hele banen baglæns. Man kan i perioden fra vinterbanen åbner frem til åbning af sommerbanen i 2025 kun spille på denne vinterbane. Altså spilles der ikke til sommergreens igennem hele vinteren uanset, hvor godt vejret bliver.
Spillet forgår ved, at man slår ud fra en vinter Teested (Markeret med skilt med tee 51) nær den normale sommergreen. Herfra spiller man tilbage mod sommerteestederne hvor der er etableret en ”Tønde” som udgør ”hullet”. Når man rammer ”Tønden” så kan man tydeligt høre dette og bolden er nu at betragte som værende i hul. Hullet er nu afsluttet og man går derefter videre til næste Tee, som er placeret nær green på hul 17 og fortsætter sit spil derfra og så fremdeles til man har afsluttet sin runde vintergolf.
DER SKAL BENYTTES MÅTTE, NÅR BOLDEN SLÅS FRA FAIRWAYS. MÅTTERNE LIGGER I INDGANGEN TIL FRI AFBENYTTELSE. SKAL RENSES OG LÆGGES TILBAGE EFTER ENDT RUNDE.
Det henstilles at vi alle tager hensyn til banen og i videst muligt omfang benytter bærebags, skulle det være nødvendigt at benytte trolley så tænk over hvor meget du har i din bag, læs vægt! Dette er selvfølgelig for at undgå unødigt slid og dermed en flot sommerbane ved sæsonstart 2025.
På forhånd tak og rigtig god vintersæson.
Med venlig hilsen
Baneudvalget og Greenkeeperne