LYS I LADEN
Der blev lys i laden! 💡
Så er der kommet lys over land – eller i hvert fald lys i baglade 1.
Da de gamle gennemsigtige tagplader blev udskiftet med nye, mere robuste mørke tagplader, fulgte der en lille bivirkning med: Det blev en smule mere udfordrende at finde sine ting i laden. Nogle medlemmer har måske endda følt sig som deltagere i en skattejagt, når udstyret skulle hentes eller afleveres.
Det er der nu lavet om på. Vi har fået monteret ny belysning, så man igen kan se både sin boks og det, der ligger i den.
Vi har vedhæftet et par billeder, så I selv kan se forskellen. Vi tør godt afsløre, at det ikke længere kræver nattesynsbriller at besøge baglade 1.
God fornøjelse – og god golfsæson!
Med venlig hilsen
Dragør Golfklub


