Status for 2025 fra Klubhusudvalget:

 

Selvom budgettet for 2025 er det laveste, jeg kan huske, er der alligevel gennemført en lang række forbedringer, takket være en stor indsats fra klubhusteamet.

Der er opsat hegn ved ladestanderne til elbiler, som beskyttelse mod golfbolde fra par 3-banen, etableret nye bænke på driving range, sat lys op på p-pladserne og monteret nye døre i bagladerne m.m.

Der var ikke budgetteret med nyt tag på baglade 1, men det lykkedes os i samarbejde med BMT Byg at få den ene side, som var ødelagt udskiftet. Bagladerne er dermed klargjort til det kommende solcelleprojekt, som det nye klubhusudvalg vil arbejde videre med. Det bliver der god brug for, da el er en af udvalgets største udgiftsposter – også selvom elafgiften fra i år er betydelig lavere.

Årets el udgifter har været ekstraordinært høje, da vores elselskab sidste år opkrævede for lidt. Der var afsat 150.000 kr. til ekstra el i 2025, men efterregningen lød på ca. 250.000 kr. Samlet set betyder det, at vi er lidt over klubhusudvalgets budget på de ca. 950.000 kr. og at vi lander lidt over 1 million.

Ser man på udviklingen over årene, blev klubbens samlede elforbrug for nogle år siden samlet under klubhuset. Ud over solcelleprojektet vil der derfor de kommende år være fokus på at optimere vores elforbrug.

Klubhuset er oprindeligt opført for begrænsede midler, hvilket resulterer i et vedvarende stort behov for vedligeholdelse samt relativt høje driftsomkostninger. Fremadrettet bortfalder udgiften til Viasat Sport-abonnementet. Vi har dog ét år tilbage af leasingaftalen på kaffe- og vandautomaterne. Gasudgiften forventes fremover at ligge på omkring 20.000 kr. årligt. Det betyder af de 75% af klubhusudgifterne som er drift omkostninger, vil det næsten kun el hvor der kan findes besparelser.

Dette er mit sidste år som formand for klubhusudvalget, og jeg stopper i bestyrelsen ved generalforsamlingen. Jeg vil gerne takke de sponsorer, vi har samarbejdet med om de forskellige projekter – og som jeg varmt kan anbefale.

En stor tak også til greenkeeping og baneudvalget. Mange projekter er blevet væsentligt billigere, når I har været med.

Endelig vil jeg rette en særlig tak til klubhusteamet og de øvrige frivillige. Uden jer havde det ikke været muligt at nå alt det, vi har opnået gennem årene. I er dygtige, engagerede og gør en kæmpe forskel for klubben. Jeg håber, at alle medlemmer værdsætter jeres indsats lige så højt, som jeg gør.

Jeg ønsker jer alle en rigtig god sæson.

Bedste golfhilsner

Nicolaj Lyck