FRA KAFFEGRUMS TIL TEE
Vi vil i DG forsætte den grønne og bæredygtige linje, med disse miljøvenlige golftees som emmer af kaffe på flere måder. De er mokkafarvede af en ganske naturlige grunde, og man kan dufte kaffe, når de knækkes. Biomaterialet gør desuden, at de er lidt mere fleksible end trætees og har samme holdbarhed. De er laver af kaffegrums, og derfra lugten og farven. Det er super smart, og de er således nedbrydelige i naturen. Plastik-tees kan ligge i meget mere end 4 – 6 år…
– Jeg tænkte først i sukker. Men så kom jeg på kaffegrums, da jeg huskede et gammelt husmortrick om at smide kaffegrums ud til sine planter. Det gøder jorden, og kaffegrums er jo ret let at få fat i, fortæller Jakob Nyvold som er idemageren bag dem.
Således begav han sig ud i at tørre kaffegrums i sin egen ovn i sin lejlighed i København. Det blev til de første 10.000 tees af biomateriale og kaffegrums.
Du får nu muligheden for at teste dem til KM, og kan i fremtiden købe dem i proshoppen.