Orientering fra Informationsudvalget.
Nye reservoir:
Så har vi fået landzonetilladelse til at etablere tre nye reservoir. Vil give os mulighed for at opmagasinere mere vand. Første reservoir etableres på trekantsområdet mellem green hul 16 og greenkeepergården. Vores greenkeepere er gået i gang med gravearbejdet, der laves løbende, så det passer ind i den normale drift.
Ny førstesals terrasse:
Som I sikkert har set, så er vi ved at etablere ny førstesals terrasse. Der mangler stadig gelænder og trappe, hvilket skyldes leveringsvanskeligheder. Men terrassen er formentlig færdig efter sommerferien.
Jordvarmeanlæg:
Bestyrelsen har besluttet at skrive kontrakt med Finlow VVS og etablering af jordvarmeanlæg. Der skal nedgraves 2000 meter slanger på Driving Range. Slangerne føres ned til en samlebrønd og derfra videre ind til klubhuset. Gravearbejdet vil tage et par dage. Startes op når det passer ind i sæsonen, så formentlig ultimo september. Vil på sigt give os stor besparelse og give os et grønnere image. Klubben har netop modtaget tilsagn fra Energistyrelsen om et tilskud på op til 128.000 kr. Vi vender tilbage når vi når vi kender startdatoen for etableringen af jordvarmeanlægget.
Etablering af solcelleanlæg afventer tilladelse fra kommunen. Planlægning er i gang og der meldes ud når vi har modtaget mulighederne fra kommunen og har fundet leverandør.
Støjmåling:
Ejeren af Somafryd har klaget til Dragør Kommune over støjen fra udslag m.m. på Driving Range. Vi har derfor fået foretaget en støjmåling, der viser, at vi ligger inden for miljøstyrelsens grænseværdier.
Reception, proshop og kontor i ferieperioden:
Grundet sygdom og ferie vil kontoret blive styret via reception i perioden fra 26. juni til 9. juli. Åbningstiderne i receptionen/shoppen på hverdage er fra kl. 0900 til kl. 1700. Og i weekenden fra kl. 0830 til kl. 1400. I ferieperioden styres Shop/reception af klubbens frivillige receptionistteam
Og boldopsamling foretages af frivillige. Det passes ind, så der vil være bolde i Driving Rangens åbningstid. Men hjælp gerne til med opsamling, hvis der er perioder med få bolde.
Vaskeplads:
Ved den nye vaskeplads mangler der at blive etableret en grav til opsamling af vand, jord og græs. Graven skal laves af greenkeeperne og forventes etableret til efteråret.
Ladestandere:
Der er lavet aftale om ladestandere med Norlys. Leveringen udsat, da Norlys har mange opgaver for tiden. Men håbet er de etableres i indeværende sæson.
God sommer
Informationsudvalget og kontoret.