Drømmen om golf.

Vi har mange unge mennesker i vores dejlige golfklub, der går og drømmer om at blive professionelle golfspillere.

En af de unge juniorer som nu næsten er en voksen ung mand, Oscar Holm Bredkær, har nået et af sine delmål, nemlig at blive dansk herrelandsholdsspiller.

Den udvikling, som Oscar har gennemgået samt alle de bump på vejen han har stået overfor, kan kun afføde den største respekt.

Både den mentale og fysiske del var en stor udfordring for Oscar i hans tidlige juniordage, men Oscar er gået til begge dele med hårdt arbejde.

Hårdt arbejde er Oscars allerstørste force. Han sætter sig høje mål og går benhårdt efter dem.

2022 blev året hvor noget af Oscars hårde arbejde har båret frugt, banerekorder og flere turneringssejre har gjort at 2022 blev året, hvor Oscar blev udtaget til det danske herrelandshold.

Kære Oscar Kæmpe tillykke med et af dine delmål og enorm respekt for dit arbejde frem til din udtagelse som dansk landsholdsspiller.

Mere kan man ikke forlange, jo jo nok i Dragør Golfklub, det helt åbenlyse og hårdtarbejdende talent Bertil Johan Lykkeberg er endnu engang udtaget til det danske juniorlandshold. Bertil har suget så meget lærdom til sig på landsholdet at hans videre udvikling bliver spændende at følge.

Herudover har vi adskillige andre unge talentfulde og træningsivrige drenge, som hele tiden udfordrer Oscar og Bertil.

Stolt, ja som bare fanden.

Med venlig hilsen sportsudvalget

Lars Jensen