Borgmesterbesøg

Torsdag 23.6 havde vi besøg at Dragørs nye borgmester Kenneth Gøtterup. Han blev taget imod af formand Johnny Twile, næstformand Ulrik Ankerstjerne og forretningsfører Torben Ehlers.

De viste Kenneth rundt på banen, og han var meget imponeret over det han så, samt hvor mange mennesker, der havde glæde af banen. Han fik gennemgået de fleste af klubbens planer, hvor det kommunale spiller en rolle. Han var positiv. Så alt i alt et godt møde, der bekræftede, at kommunen ved golfklubben spiller en vigtig rolle i Dragør. Og det blev aftalt, at holde en løbende kontakt.

Kenneth skrev bagefter et opslag på Facebook som ses her:

I dag var jeg ude og besøge Dragør Golfklub og bestyrelsen, hvor vi drøftede klubbens vilkår. Dragør Golfklub er ikke ”kun” en idrætsforening men også en virksomhed for 12 ansatte og en daglig stor drift. Spændende at høre om deres tanker om feltet mellem at være en forening og en virksomhed og de fordele og udfordringer der er. Golfklubben har aktuelt så mange medlemmer at der er lukket for tilgang. Men de har spændende tanker i støbeskeen og særligt interessant at høre om deres tanker om etableringen af et vandreservoir til opsamling af regnvand der kan anvendes til vanding af banen, som helt flugter med en ansvarlig miljøpolitik. Men klubben er også grundet dens beliggenhed omgivet af en lang række regler i forhold til miljølovgivning mv. Det må vi forsøge at hjælpe dem igennem.
Tak til bestyrelsen for en god formiddag

Dragør borgmester på besøg i golfklubben