Kære medlemmer
BANEN ER ÅBEN!
For nogle af jer er det måske ikke den store nyhed – I har allerede opdaget det. For andre er det første gang, I hører om det. Det skyldes, at vi har forsøgt os med en ny platform til at udsende nyheder. Den kræver åbenbart lidt mere øvelse fra vores side, så vi prøver igen senere, når vi har fået styr på knapperne.
Fra onsdag kl. 11.00 tilbyder vi igen mulighed for at køre buggy på banen.
Muligheden er dog – ligesom spil til greens – afhængig af rimfrost på banen. Er der rimfrost, betyder det ingen buggykørsel og ingen indspil til greens. Kort sagt: når banen er hvid, må vi pænt vente lidt endnu.
Generalforsamling – et par praktiske ting
- Indlæg til storskærmen
Hvis I har indlæg til debatten, som I ønsker vist på storskærmen, skal de af hensyn til IT-sikkerheden være kontoret i hænde senest fredag den 13. marts 2026. - Parkering ved Gerbrandskolen
Der er i øjeblikket lidt udfordringer med parkeringen omkring Gerbrandskolen.
- Der må ikke parkeres i skolegården.
- Gaderne omkring skolen er desuden påvirket af vejarbejde.
Vi anbefaler derfor, at man parkerer ved Sundbyøsterhallen. Herfra er der en gåtur til Gerbrandskolen – cirka svarende til længden af hul 18. Det burde de fleste golfben kunne klare.
Bemærk, at der er 3 timers parkering i området frem til kl. 22.00.
Vi glæder os til at se jer – både på banen og til generalforsamlingen.
De bedste hilsner
Kontoret

