Kære medlemmer i Dragør Golfklub,
Her er en lille update fra seneste bestyrelsesmøde, afholdt tirsdag den 22. april 2025. Et af de aller-vigtigste punkter på dagsordenen var vores sociale liv i klubben, og ikke mindst vores kommunikation.
Vi er desværre blevet opmærksomme på en tendens til en skarp og til tider ubehagelig tone, både medlemmer imellem – og særligt i henvendelser til vores ansatte. Det er naturligvis noget, vi tager meget alvorligt.
Vores ansatte gør hver dag en stor indsats for, at Dragør Golfklub skal være et rart sted at være for os alle. Vi har alle et fælles ansvar for at skabe et positivt miljø – og det starter med den måde, vi taler og omgås hinanden på. Når vi behandler hinanden med respekt og venlighed, smitter det af på hele klubkulturen – til gavn for alle.