Baneinfo:
Hermed en opdatering på buggy, trolleys, EL trolleys, og monobuggy.
Fredag den 2 dec. fra morgenstunden af, lukker vi helt af for Buggy, og Monobuggy, det vil sige at de ikke kommer ud at køre igen før sæsonstart 2023.
Der kan gives tilladelse til EL trolleys på samme vilkår som almindelige trolleys, men vi beder jer naturligvis stadig om at passe på banen, og undlade at trække dem tæt på greens og tee´s og andre udsatte steder.
Vinterbanen vil blive sat op i kommende uge, men vi prøver at holde sommergreens åbne så længe som muligt, og vil herefter tage en vurdering fra dag til dag.
Nye tiltag på banen henover vinteren vil blive afsløret i næste uge.
Men vi kan dog røbe at vi de sidste par uger, har bygget nye sandbokse nede ved maskinhuset, det har været hårdt tiltrængt, og vi glæder os til at tage dem i brug meget snart.
Vi har bygget 5 bokse på hver 50 m2, og vi er nu i stand til at lagre langt mere materiale, til brug på banen, hvilket førhen har været noget mere besværligt, vi forventer boksene er færdige indenfor 14 dage.
De bedste hilsner
Greenkeepere og baneudvalget