Æresmedlem Poul Schlüter..
Dragør Golfklubs æresmedlem Poul Schlüter begraves lørdag.
Klubbens første og eneste æresmedlem fhv. statsminister Poul Schlüter er, som det er fremgået af dagspressen, afgået ved døden.
Poul Schlüter slog åbningsslaget på Dragør Golfbane den 15. august 1991. Driveren som han brugte, hænger stadig på væggen ved trappen til første sal i klubhuset.
Der er en anekdote om, at et medlem, som var flyveleder, fandt et tidspunkt, hvor der var få fly over golfbanen. De fly som der var, blev omdirigeret til en anden bane, mens åbningsceremonien stod på. Den varede et kvarter.
Poul Schlüter og daværende miljøminister Per Stig Møller var klubben behjælpelig med, at Jægersborg Skovdistrikt frafaldt sin ret til at erhverve den del af vores jord, som ligger tættest på Kongelunden. Uden den jord, ville vi ikke have kunnet anlægge en 18-hullers bane.
Æret være Poul Schlüters minde.
Bestyrelsen