FRIVILLIGPRISEN 2025
Brian har gennem flere år ydet en enestående indsats som en del af begynderudvalget.
Hver mandag møder han trofast op for at støtte og guide nye golfspillere ind i klubbens fællesskab og give dem en god start på golfkarrieren.
Han stiller altid gerne op, når der er brug for en ekstra hånd – uanset opgaven, og han medbringer ofte hustruen Annette. Brian er et forbillede på frivillighedens ånd og bidrager med både engagement, hjælpsomhed og godt humør.
Derudover har Brian ydet en stor praktisk indsats for klubben ved at bistå med etableringen af overvågning på bl.a. klubbens Drivingrange – et projekt, der har stor betydning for vores naboskab med Somafryd og ikke mindst svindet i vores træningsbolde.
Med sin store hjælpsomhed, sin stabile indsats og sit positive væsen er Brian en uvurderlig del af klubben og en meget fortjent kandidat til titlen som Årets Frivillige.
DRAGØR GOLFKLUB



