Fra udtørret sø til nyt liv ved teested 4

Mange har sikkert bemærket arbejdet ved søen omkring teested 4. Søen er blevet renset op, og store mængder gammel tørv, slam og dødt organisk materiale er blevet fjernet. Arbejdet handler dog om meget mere end blot at få området til at se pænere ud.
Vores mål er at få livet tilbage i søen.
Da vi begyndte oprensningen, blev det meget tydeligt, hvor dårlig søens tilstand var. Den var tørret helt ud, bunden bestod hovedsageligt af gammel, død tørv, og mest bemærkelsesværdigt var det, at søen var fuldstændig blottet for dyreliv.
Vi fandt ingen frøer, ingen vandinsekter eller andre smådyr – faktisk ikke så meget som en regnorm i det materiale, vi gravede op. Det fortæller meget om, hvor langt søen var kommet væk fra at fungere som et levende vandhul. Det er især tankevækkende, fordi vi tidligere blandt andet har haft blishøns i søen.
En sø, der følger årstiderne
Søen er ikke særlig dyb. Når den er fyldt, er vanddybden omkring 50 cm, og vandet kommer hovedsageligt fra vinterens nedbør. Vandstanden vil derfor helt naturligt variere gennem året, og i tørre somre kan søen blive meget lav eller måske tørre helt ud.
Det behøver ikke nødvendigvis at være dårligt for naturen.
Lavvandede vandhuller uden fisk kan være særdeles værdifulde for blandt andet frøer, tudser, guldsmede, vandkalve og mange andre vandinsekter.
Lykkes det os at få padderne tilbage, håber vi også, at snogen med tiden vil finde området attraktivt igen. Samtidig håber vi naturligvis på igen at se både ænder og blishøns omkring søen.
Sten skal også skabe levesteder
Et af de næste elementer, vi gerne vil etablere, er stensætninger langs dele af søens kant med større, runde marksten.
Det skal selvfølgelig være med til at give søen et flot og naturligt udtryk, som passer ind på golfbanen, men tanken er lige så meget biologisk.
Stenene skal ikke lægges som en fuldstændig tæt og perfekt mur. Der må gerne være hulrum mellem dem, hvor frøer, tudser, insekter og andre smådyr kan finde skjul.
Solopvarmede sten og små skjulesteder kan også være attraktive for snoge.
Men vi ønsker ikke stensætning hele vejen rundt om søen.
Andre dele af bredden skal have lov til at være mere naturlige med græs, planter, buske og enkelte grene eller stykker dødt ved. Det giver variation og langt flere forskellige levesteder.
Der må også gerne komme dunhammer tilbage i mindre områder – bare ikke i et omfang, hvor den igen overtager hele søen.
Naturen skal selv have lov at flytte ind.
Vi har ikke planer om at udsætte frøer, snoge eller fisk. Tværtimod ønsker vi i første omgang at se, hvor meget naturen selv kan klare.
Fisk ønsker vi faktisk slet ikke i søen, fordi de kan æde både paddeæg, haletudser og mange af de vandinsekter, vi gerne vil have tilbage.
Når efterårets og vinterens nedbør igen fylder søen, begynder derfor en spændende proces. Vandplanter og smådyr kan etablere sig, flyvende insekter kan finde søen, og forhåbentlig opdager frøer og andre padder også det nye levested.
På den måde bliver søen ved teested 4 et lille biodiversitetsprojekt midt på golfbanen.
Udgangspunktet kunne næsten ikke være mere tydeligt:
En udtørret sø fuldstændig blottet for dyreliv.
Nu har vi gjort det grove arbejde. De kommende år bliver spændende, for nu skal vi skabe de rigtige rammer – og derefter skal naturen have lov til at gøre resten.
Med venlig hilsen
Greenkeeperne
nedenstående billede er et eksempel