Kære medlemmer

BANEN ER ÅBEN!

For nogle af jer er det måske ikke den store nyhed – I har allerede opdaget det. For andre er det første gang, I hører om det. Det skyldes, at vi har forsøgt os med en ny platform til at udsende nyheder. Den kræver åbenbart lidt mere øvelse fra vores side, så vi prøver igen senere, når vi har fået styr på knapperne.

Fra onsdag kl. 11.00 tilbyder vi igen mulighed for at køre buggy på banen.
Muligheden er dog – ligesom spil til greens – afhængig af rimfrost på banen. Er der rimfrost, betyder det ingen buggykørsel og ingen indspil til greens. Kort sagt: når banen er hvid, må vi pænt vente lidt endnu.