Golf til tønder
Banen er åben – men på grund af frostvejr og endnu ikke optøede greens kan vi desværre kun tilbyde spil mod tønder i øjeblikket.
Sådan fungerer spillet mod tønder:
Du slår ud fra de blå teestedsmarkeringer.
Spil i banens normale retning mod en tønde, der er placeret kort før green. (Tidligere oplysning om at spille “baglæns” er ændret)
Du kan chippe eller putte mod tønden.
Når tønden er ramt, tæller det som, at bolden er i hul.
Vigtigt at vide:
Du kan ikke blive reguleret på en runde med spil mod tønder.
Det er ikke tilladt at betræde greens i denne periode.
Selvom det er vinterbane, kan du stadig træne dit spil og blive en bedre golfspiller.
Alternativ:
Hvis du ikke er til spil på vinterbanen, kan du stadig nyde golf i teeshirt i Simgolf.
God fornøjelse med vinterbanen!
