PELLE OG ANTON SPILLER 100 HULLER PÅ ÉN DAG
Planen var oprindeligt at spille 90 huller, men da de to Drageunger var kommet i mål efter 5 fulde runder, ’smed’ de to unge gutter lige 10 huller oven i runden for at nå de magiske 100 huller
Af Michael Bech
Morgensolen havde dårligt fået fat i horisonten, og langt de fleste på deres alder lå trygt og sov på det tidspunkt.
Men Anton Bech Helmberger og Pelle Meyer valgte i morges at stå op klokken 3.45. Præcis 38 minutter senere – klokken 4.23 – stod 14-årige Pelle og (snart) 13-årige Anton overfor et projekt, de gennem de seneste uger havde talt sammen om:
’Kunne vi gå fem fulde runder på en dag? Ville det måske endda være muligt for os at nå endnu længere og spille de magiske 100 huller på en hel dag?’.
For Pelle og Anton var der ikke langt fra ide til handling. Spørgsmålet var bare, om benene kunne holde? Og kunne de to venner holde hinanden mentalt til ilden, så ingen af dem gav op?
“Jeg vågnede allerede klokken lidt i fire i nat, da min far kom og vækkede mig. Men jeg var tændt – jeg troede virkelig, vi kunne klare det” fortæller Anton med et grin og tilføjer: “Jeg har glædet mig til det her i flere uger. Det er ikke bare golf – det er et eventyr med en god ven!”
Pelle supplerer: “Jeg har i foråret spillet 63 huller i Søhøjlandet med William fra klubben og det var hårdt. Men vi ville prøve noget vildere, vi aldrig havde gjort før. 18 huller føles nogle gange som ingenting, så hvorfor ikke prøve at se, hvor mange vi kunne nå? 100 var det magiske tal!”
MASSER AF FORSYNINGER
Med golfbag’en proppet til bristepunktet med juice, snacks, frugt, sandwiches og masser af vand og müslibarer tog d’herrer som sagt de første skridt klokken 4.23 ud på deres første runde, mens morgendisen svævede lavt over fairways.
De første 36 huller gik næsten legende let. “Vi havde så meget energi i starten, at vi nærmest løb mellem hullerne,” siger Pelle. “Banen var helt tom, og det var fedt at have det hele for sig selv. Den første runde tog kun 2 timer og ti minutter”
Efterhånden som timerne gik, begyndte både sol og trætte muskler at sætte ind.
“Vi havde selvfølgelig masser af mad og vand med, men det er vildt, hvor hurtigt man bliver sulten og tørstig,” fortæller Anton. “Men det var så fedt at mærke opbakningen fra klubbens andre medlemmer. De klappede og vinkede os bare igennem”, fortæller Anton, mens Pelle supplerer:
”Greenkeeper-Nicholas kom med sodavand og müslibarer til os – det var bare mega pænt af ham”.
MENTAL STYRKE
At spille 100 huller på én dag svarer til cirka 5,5 fulde runder golf. For selv de mest erfarne golfspillere er det en næsten uoverkommelig opgave, men drengene var fast besluttet på ikke at give op, uanset hvor ømme fødderne blev. Undervejs mødte de flere andre klubmedlemmer, der enten klappede af dem eller spurgte vantro til drengenes krævende projekt.
“Der var nogle, der ikke troede på, vi ville gennemføre det,” fortæller Pelle. “Men vi blev bare endnu mere opsatte på at vise, at vi kunne.”
Anton tilføjer: “Det sværeste var faktisk ikke golfen, men at holde hovedet koldt hele dagen. Når man bliver træt, er det let at lave dumme fejl, men vi hjalp hinanden – og grinede også over de skæve slag!”
67.854 SKRIDT
Klokken 19.57 – 15,5 time efter første slag – faldt dagens sidste putt i hul. Trætheden var malet i ansigterne, men præstationen stod blot endnu stærkere i drengenes øjne. Pelle beskriver følelsen: “Det var helt vildt. Jeg kan stadig ikke fatte, at vi virkelig nåede 100 huller. Jeg føler, jeg har gået 50 kilometer i dag!”
Anton nikker træt og smiler bredt: “I min telefon er der skridtmåler – den siger 67.854 skridt! Det er godt nok vildt. Jeg tror, jeg sover godt i nat.”
Kæmpe stort tillykke og den største respekt, Pelle og Anton. I har uden tvivl sat en uofficiel rekord i Dragør Golfklub. Gennemsnitstiden lyder på cirka 2 timer og 47 minutter for hver 18 huller.
Og tusind tak til alle klubmedlemmer, der klappede hele vejen, Flying Ladies for hurtige gennemgange, Jesper på kontoret for lynhurtigt at bakke op om projektet, Nicholas Juul Andersen for konstant at give drengene det sidste mentale og humoristiske løft, Helle Fischer Holm for de flotte håndklæder og Jan Madsen for biobilletterne, der gav det allersidste skub – I har alle været fantastiske!
